Babysvømning 13:20 -15:30

Svømning baby
Hvornår:
17. september 2019 kl. 13:20 – 15:30
2019-09-17T13:20:00+02:00
2019-09-17T15:30:00+02:00
Hvor:
Sankt Elisabeths Hospital
Hans Bogbinders alle 3
2300
Pris:
995
Kontakt:
Maria Blyme Szymanski
40411338
Babysvømning 13:20 -15:30 @ Sankt Elisabeths Hospital

Babysvømning

Babysvømning er både en hyggelig aktivitet og en god mulighed for nærhed mellem dig og baby.

Derudover er det også en blid og effektiv måde at stimulere den lilles sanser og motorik på.
Sidst men ikke mindst lærer din baby at være tryg og glad i vandet. Sammen laver i sanglege i vandet, lærer forskellige greb og måder at føre baby rundt i vandet på. Selvfølgelig bliver I også kastet ud i det berygtede dyk.

Alt dette er en sjov og hyggelig oplevelse mellem mor/far og baby.

Det er samspillet mellem babys bevægelser og vandets opdrift, modstand og tryk, der udfordrer motorikken. Der er flere fordele ved babysvømning ud over den sansemotoriske udvikling og gode kontakt. Du sørger nemlig for at fastholde babys naturlige glæde ved vand og undgår vandskræk, senere i barnets liv. Dit barn får altså en naturlig respekt for og forsigtighed i forhold til vand. Baby får også en social oplevelse, af at være sammen med andre babyer i vandet, hvor I alle synger sammen, leger parvis eller lader de små hilse på og vinke til hinanden.

Når i starter til babysvømning, tager vi det stille og roligt. Vi sørger for at alle bliver trygge ved vandet. Det gælder babyer, men i lige så høj grad den voksne, som kan være den der har mest der skal overvindes.

Hver uge bygger vi mere på Bla. støttemåder, sanglege, sanselege, begrebslege, dykning og balance, som er nogle af de forskellige aktiviteter vi kommer igennem.

Vigtig information:

Læs dette grundigt inden du tilmelder, da det er vigtigt at overholde, for at sikre den bedste oplevelse for alle;
1) Brug af korrekte badebukser og badeble!
For at minimere risikoen for fækalieudslip er det vigtigt, at overholde reglerne mht. babyernes badetøj. Det er kun tilladt at bruge de godkendte
neoprenbadebukser af modellen ”Happy Nappy”, da disse er tætsiddende omkring lårene og maven. Derudover er engangsbadeble såsom ”Little Swimmers” også obligatorisk under neoprenbadebukserne. Hele engangsbadebleen skal være dækket af neoprenbadebuksen for at mindske risikoen for fækalt udslip i vandet. Dvs. babyerne skal altså BÅDE have engangsbadeble OG tætsiddende neoprenbadebuks på! Hvis dette ikke overholdes har underviseren ret til at afvise barnet ved bassinet.
Begge dele kan købes både til svømning (betaling via mobilepay) eller i Børneboblen.

2) Omklædning
Vi er meget glade for bassinet, som er stort og lyst, og som vi har helt for os selv, hvilket er dejligt og betyder meget for både jer, jeres babyer og vores underviser. Dog kunne vi godt ønske os bedre plads i omklædningen, så derfor opfordre vi til at tænke praktisk og undgå lift i omklædningen. Brug meget gerne skabene i gangarealet til det der ikke er nødvendigt at få med ind. I selve omklædnigen er det et begrænset antal skabe i selve omklædningen.

Det er vigtigt, at vi overholder vores tider i omklædningen, som er 20 min før bassintid og 20 min efter. Dette for at undgå at pladsen bliver for træng i de førnævnte omklædningsrum, som kunne ønskes lidt større men også for at undgå at støde sammen med de andre hold, som også skal have plads. 🙂

3 ) Faciliteter
Når man kommer ind til af døren, hvor der står varmtvandsbassin, er der et skab lige først for. Dette skab er udstyret med paraplyklapvogne, som er tilladt at tage i brug i tilfælde af der ikke står flere ledige. Hjælp gerne vores undervisere med at sætte dem på plads igen.
på denne gang er det også tilladt at bruge de opstillede stole til at amme.
Omklædningerne vil være udstyret med badestole til de små, samt puslepuder til at lægge de små på når man selv skifter. Derudover vil der være opstillet puslefaciliteter. Skal man bruge én microovn, kan den findes i det lille rum, hvor der står kontor – spørg evt. underviseren.

4) Tænk praktisk i forhold til baby.
Det er vigtigt, altid at tænke på at baby skal være så varm som muligt, så længe som muligt!
Medbring gerne et ekstra håndklæde, til at pakke baby ind i, for at undgå han/hun blive kold.

5) Sidst men ikke mindst
Spørg altid først inden du tager billeder/optager film. Det er kun tilladt, hvis instruktøren og alle på holdet har sagt god for det.

Begge forældre er velkomne til babysvømning, dog er det kun muligt at én forælder deltager i bassinet ad gangen. Derimod er det helt okay, at bytte fra gang til gang, så I begge kan opleve at være i vandet med jeres barn.

Praktisk information om kurset:

Svømning baby
[/col]

Begynderhold: 3-7 mdr. og 7-12 mdr.

Fortsætterhold: 5-2 mdr. (Forudsætter at man har gået til babysvømning før)

Varighed: 25 min.

Antal lektioner: 8 gange.

Pris pr. deltager: 995 kr.

Lokation:
Sankt Elisabeths Hospital
Hans Bogbinders Allé 3, indgang 17
2300 København S.

Praktisk info: Bemærk, indgang til bassinet gennem indgang 17.
Det er den afdeling af Amager Hospital, som ligger ved Sankt Annæ Kirke, og ikke på Italiensvej. Barnevogne kan stilles udenfor på græsset, dog ikke på stierne, da disse bruges til træning af sundhedscentret. Husk evt. lås.

[/row]
Dette indlæg var udgivet den . Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.