Dans og rytmik for 1-6 årige

Er dit barn vild med at bevæge sig og synge? Så er dans og rytmik lige noget for jer!

Rytmik handler om at tumle, danse, synge og lege sammen. Vi vil bruge kroppen på forskellige måder og tage på fantasifulde rejser sammen, hvor børnene får opbygget en god kropsbevidsthed. Vi skal lave sjove og kreative øvelser, som træner motorik, rumopfattelse og samarbejdsevne samt styrker barnets sociale- og følelsesmæssige udvikling. Vi skal lege med stemmen og sproget ved hjælp af forskellige sanglege og remser.

Rytmik og dans bygger på et fællesskab! Vi er sammen om legene, samtidig med at alle deltager på sit eget motoriske niveau.

Undervisningens formål er at stimulere barnets sansemotoriske udvikling, danseglæde og musikalitet samt lade barnets nysgerrighed, interesse og kreativitet lede os ind i dansens verden.

 

Vores dans og rytmik er opdelt i følgende anbefalede alderstrin:

Tumlerytmik 1-2 år (med forældre)
Vi skal lege med rytmik og bruge kroppen ved at tumle, danse og synge. Vi bruger forskellige rekvisitter, der sætter gang i fantasien. Med fagtesange, remser og spil på instrumenter stimuleres barnets musikalitet og både grov- og finmotorik styrkes.
Vi inviterer de voksne ind i børnenes univers, ligesom børnene spejler sig i de voksnes bevægelser.

Kattelist 3-4 år (med/uden forældre)
På dette hold får barnet mulighed for at slå sig løs og opdage sin egen kreativitet. Vi bruger barnets umiddelbare glæde ved dans og bevægelse til at stimulere både grov- og finmotorik. Vi skal bruge rekvisitter til at sætte gang i fantasien. Vi skal have fart over feltet men også tid til koncentration og fordybelse.
Forældre må komme med ind første og sidste gang.

Løvespring 5-6 år (uden forældre)
Her gives større udfordringer til barnets motorik og samarbejdsevne – selvfølgelig stadig med leg og danseglæden i højsædet. Børnene er med til at skabe indholdet og finde sine egne bevægelser gennem improvisation med og uden rekvisitter. Her skal vi både have høj energi og fart på samt øvelser med mere eftertænksomhed og koncentration.
Forældre må komme med ind første og sidste gang.

DATOER FOR OPSTART:

Praktisk information om kurset:

 

Varighed: 40 min.

Pris pr. deltager: 550 kr. for 5 gange.

Coronapas: Så længe restriktionerne kræver coronapas vil dette også være et krav for at deltage på vores hold. Det vil blive tjekket ved ankomst eller inden start.

Mad/drikke: Det er tilladt at medbringe mad/drikke til dit barn og nyde i vores café. Derudover tilbyder caféen et stort udvalg af både mad og drikke til rimelige priser.

Påklædning: Bevægelsesvenligt tøj og bare fødder eller sko med skridsikre såler.

Lokation: Børneboblen, Bremensgade 3 st. tv.,2300 København S.

Barnevogne er desværre ikke muligt inde i selve butikken. Dog kan de stilles langs butikkens vinduer og evt. låses fast.

Læs mere om vores underviser Kirstine Jensen her.