Efterfødselsyoga
YOGA FOR MOR

Efterfødselsyoga er for dig, der ønsker at komme i form efter fødslen med din baby – på en blid og nænsom måde.
Fokus er især på bækkenbund og kernemuskulatur og baldemuskulatur, samt ryg, nakke, skuldre og arme. Da det ofte er de områder, din krop har godt af at få arbejdet igennem efter en graviditet og fødsel, og belastningen af at bære baby på armen.
Der holdes hele tiden fokus på åndedrætsbevidsthed, som er et centralt redskab til at skabe ro, nærvær og balance i krop og sind.
Der er naturligvis plads til både vågne, sovende og spisende babyer på holdet (fra ca. 5-8 uger efter fødslen til kravlestadiet).
Louise gør meget ud af at imødekomme hver enkelt deltager, så man kan være med uanset forskellige kropslige udfordringer, niveau og yogaerfaring.
Undervisningen er til dels inspireret af Elin Solheim, som er specialuddannet gynobs. fysioterapeut, og hendes anvendelse af ny viden om bindevæv, funktionel kerne og bækkenbund.
Så kunne du tænke dig at dyrke yoga med din baby og andre mødre, så tilmeld dig dette kursus. Er du derimod interesseret i et af vores andre hold, kan du fx tilmelde dig efterfødselsmassage her.
DATOER FOR OPSTART:
Efterfødsels yoga
Efterfødsels yoga
Efterfødsels yoga
Praktisk information om holdet:

Varighed: 90 min. pr. gang.
Antal undervisningsgange: 8 gange.
Pris pr. Deltager: 995 kr.
Coronapas: Så længe restriktionerne kræver coronapas vil dette også være et krav for at deltage på vores hold. Det vil blive tjekket ved ankomst eller inden start.
Mad/drikke: Det er tilladt at medbringe mad/drikke til dit barn og nyde i vores café. Derudover tilbyder caféen et stort udvalg af både mad og drikke til rimelige priser.
Lokation: Børneboblen, Bremensgade 3 st. tv., 2300 København S.
Barnevogne er desværre ikke muligt inde i selve butikken. Dog kan de stilles langs butikkens vinduer.
Ønsker du at læse mere om vores underviser Louise på dette kursus så læs mere her.