FØRSTEHJÆLP TIL BABYER OG BØRN

Hvis det værst tænkelige sker og dit barns liv er i dine hænder, kan du så yde den førstehjælp det kræver?
Hvis du er i tvivl om dette, så læs mere om hvad vi gennemgår på vores førstehjælpskurser her.
Ved et førstehjælpskursus hos os får du et kort intensivt kursus, hvor du opnår viden i den mest basale førstehjælp og klæder dig på til, hvis ulykken skulle ramme.
På førstehjælpskurset gennemgås emnerne:
✓ Forbrændinger
✓ Forgiftninger/ætsninger
✓ Feberkramper
✓ Slag mod hovedet
✓ Blødninger
✓ Spærret luftveje
✓ Hjertestop
✓ Hvorfor nedkøler vi ikke forbrændinger med iskoldt vand?
✓ Hvor høj skal temperaturen være før en feberkrampe kan opstå?
✓ og hvad gør du hvis det sker?
Tilmeld dig nu…

– og skab større tryghed omkring din baby, og lær førstehjælp til babyer!
Vores underviser Camilla Gaardbo står klar til at hjælpe jer, og vil besvare alle de spørgsmål I måtte have.
Vi tilbyder førstehjælpskursus til babyer, hvor der er god tid og plads til amning, bleskift, samt at babyer kan blive lagt til lur i pausen.
Derudover tilbydes kurset også for alle andre interesserede, fx bedsteforældre eller gravide, som ønsker at førstehjælpen er på plads inden fødslen.
Hvorfor skal man lære førstehjælp til babyer og børn?
Du skal lære førstehjælp til børn fordi, sjov og leg på kort tid kan udvikle sig til ulykker. Derfor er en hurtig førstehjælpsindsats altafgørende for, at ulykken ikke bliver fatal. Sæt trygge rammer for hverdagen, og gør dig selv klogere på at give førstehjælp, kunstigt åndedræt og meget mere.
Vi tilbyder kurser til dig, som ønsker at bevare roen i en krisesituation, og have evnerne til at hjælpe et barn eller baby, hvis situationen opstår. Det er et godt kursus for førstegangsforældre, og kan være med til at dulme nervøsiteten, velvidende om at man kan yde førstehjælp.
Der er forskel på førstehjælp til små og store
Det er vigtigt at vide at der er forskel på den førstehjælp man yder på spædbørn og større børn. Småbørn og babyer er nysgerrige, og ønsker at lære sine omgivelser at kende. Dette gør de ved at røre og smage sig frem. Det er vigtigt at være opmærksom på både barn/baby, men også de omgivelser man er med barnet/babyen i. De små fingre finder hurtigt huller, sprækker eller ting de kan putte i munden, næsen og/eller ørene. Ting vi som voksne ikke kunne forestille os, kan være yderst farlige for et lille barn, og kan pludselig sætte helbredet i stor risiko.
Giv dig selv de bedste forudsætninger for at håndtere en kritisk situation succesfuldt, ved at tage et førstehjælpskursus hos os. Så klæder vi dig på til alle de uforudsigelige situationer, der kan komme.
Tre ting alle bør være opmærksomme på, inden de får en baby – eller babybesøg (gælder også mindre børn)
- Ryd alle småting af vejen som kan puttes i munden, eller kan blokere luftveje. Også ting du umiddelbart ikke ville tro, børn vil putte i munden.
- Luk af for eventuelle sprækker og huller. Dette gælder også stikkontakter, sømhuller, åbne skabslåger, skuffer osv.
- Alle flasker eller rengøringsmidler, kemikalier og medicin/piller bør ryddes væk således børn ikke kan få fat i disse. Sæt evt. lås på lågen til skabet med dette, hvis barnet har vist interesse for disse genstande.
Et førstehjælpskursus giver dig tryghed i hverdagen
Med det rette førstehjælpskursus kan du blive klædt godt på hvis du fx. er nybagt forælder, og er smånervøs for, hvordan de uforudsigelige situationer skal gribes an.
Det giver tryghed for både dig, din partner og dine omgivelser, at vide hvad du skal gøre, hvis din baby kommer ud for en ulykke.
Hos Børneboblen tilbyder vi et førstehjælpskursus som giver dig viden om, hvordan du skal reagere, hvis uheldet er ude. Vores førstehjælpskursus belyser de skader, en baby typisk kommer ud for.
Babyer og børn er nysgerrige, og det er vigtigt vi giver dem lov til dette og lader dem snuse rundt i sikre omgivelser, uden at begrænse dem alt for meget. Men denne nysgerrighed kan hurtigt føre til en eventuel krisesituation, og derfor er det godt at være forberedt, og kende til den nødvendige førstehjælp.
Du bliver undervist af vores kompetente underviser Camilla Gaardbo, som er uddannet sygeplejerske og har en masse erfaring med børn og babyer, fra hendes tidligere stillinger på børnecancerafdelingen på Rigshospitalet og meget mere. Siden da har Camilla valgt at starte firmaet ”Små Liv”, for at hjælpe forældre og andre, til at gribe hverdagens ”typiske ulykker” an.
Se vores kommende førstehjælpskurser nedenfor.
DATOER FOR OPSTART:
Førstehjælp
Førstehjælp
Førstehjælp
Førstehjælp
Praktisk information om holdet:
Varighed: 2,5 time.
Pris pr. Deltager: 385 kr. (gælder én voksen og ét barn).
Sprog: Kurset vil foregå på dansk. Man kan dog altid stille spørgsmål bagefter på engelsk også vil Camilla besvare dem så godt som muligt.
Coronapas: Så længe restriktionerne kræver coronapas vil dette også være et krav for at deltage på vores hold. Det vil blive tjekket ved ankomst eller inden start.
Mad/drikke: Det er tilladt at medbringe mad/drikke til dit barn og nyde i vores café. Derudover tilbyder caféen et stort udvalg af både mad og drikke til rimelige priser.
Lokation: Børneboblen, Bremensgade 3 st. tv., 2300 København S.
Barnevogne er desværre ikke muligt inde i selve butikken. Dog kan de stilles langs butikkens vinduer.
Læs mere om underviseren Camilla Gaardbo her.