Småbørnssvømning

Svømning er både en hyggelig aktivitet og en god mulighed for nærhed mellem dig og dit barn

babysvømning

Derudover er det også en blid og effektiv måde at stimulere den lilles sanser og motorik på.
Sidst men ikke mindst lærer din baby at være tryg og glad i vandet. Sammen laver i sanglege i vandet, lærer forskellige greb og måder at føre baby rundt i vandet på. Selvfølgelig bliver I også kastet ud i det berygtede dyk.

Alt dette er en sjov og hyggelig oplevelse mellem mor/far og baby.

Det er samspillet mellem babys bevægelser og vandets opdrift, modstand og tryk, der udfordrer motorikken. Der er flere fordele ved babysvømning ud over den sansemotoriske udvikling og gode kontakt. Du sørger nemlig for at fastholde babys naturlige glæde ved vand og undgår vandskræk, senere i barnets liv. Dit barn får altså en naturlig respekt for og forsigtighed i forhold til vand. Baby får også en social oplevelse, af at være sammen med andre babyer i vandet, hvor I alle synger sammen, leger parvis eller lader de små hilse på og vinke til hinanden.

Når i starter til babysvømning, tager vi det stille og roligt. Vi sørger for at alle bliver trygge ved vandet. Det gælder babyer, men i lige så høj grad den voksne, som kan være den der har mest der skal overvindes.

Hver uge bygger vi mere på Bla. støttemåder, sanglege, sanselege, begrebslege, dykning og balance, som er nogle af de forskellige aktiviteter vi kommer igennem.

Vigtig information:

Læs dette grundigt inden du tilmelder, da det er vigtigt at overholde, for at sikre den bedste oplevelse for alle;

1) Brug af korrekte badebukser og badeble!
For at minimere risikoen for fækalieudslip er det vigtigt, at overholde reglerne mht. babyernes badetøj. Det er KUN tilladt, at bruge de godkendte
neopren blebadebukser af modellen ”Happy Nappy/Splash about”, da disse er tætsiddende omkring lårene og maven. Derudover er engangsbadeble såsom ”Little Swimmers” også obligatorisk under neoprenbadebukserne.
Begge dele kan købes til ovre svømningen (betaling via mobilepay).

2) Omklædning
Vi er meget glade for bassinet, som er stort og lyst, og som vi har helt for os selv, hvilket er dejligt og betyder meget for både jer, jeres babyer og vores underviser. Dog kunne vi godt ønske os bedre plads i omklædningen, så derfor opfordre vi til at tænke praktisk og undgå lift i omklædningen. Brug meget gerne skabene i gangarealet til det der ikke er nødvendigt at få med ind. I selve omklædnigen er det et begrænset antal skabe i selve omklædningen.

Det er vigtigt, at vi overholder vores tider i omklædningen, som er 20 min før bassintid og 20 min efter. Dette for at undgå at pladsen bliver for træng i de førnævnte omklædningsrum, som kunne ønskes lidt større men også for at undgå at støde sammen med de andre hold, som også skal have plads. 🙂

3 ) Faciliteter
Når man kommer ind til af døren, hvor der står varmtvandsbassin, er der et skab lige først for. Dette skab er udstyret med paraplyklapvogne, som er tilladt at tage i brug i tilfælde af der ikke står flere ledige. Hjælp gerne vores undervisere med at sætte dem på plads igen.
på denne gang er det også tilladt at bruge de opstillede stole til at amme.
Omklædningerne vil være udstyret med badestole til de små, samt puslepuder til at lægge de små på når man selv skifter. Derudover vil der være opstillet puslefaciliteter. Skal man bruge én mikroovn, kan den findes i det lille rum, hvor der står kontor – spørg evt. underviseren.

Det er vigtigt at pointere at det er området når man går ind til varmtvandsbassinet, som er vores i den givende tid. Det vil altså sige at de omkring liggende faciliteter (salonen, stole og sofaer på gangene) IKKE må benyttes, da vi ikke lejer disse og derved får klager over brugen af dem.
Vær søde at respekter dette, så vi stadig kan få lov, at underviser der 😊

4) Tænk praktisk i forhold til baby.
Det er vigtigt, altid at tænke på at baby skal være så varm som muligt, så længe som muligt!
Medbring gerne et ekstra håndklæde, til at pakke baby ind i, for at undgå han/hun blive kold.

5) Sidst men ikke mindst
Spørg altid først inden du tager billeder/optager film. Det er kun tilladt, hvis instruktøren og alle på holdet har sagt god for det.

Begge forældre er velkomne til babysvømning, dog er det kun muligt at én forælder deltager i bassinet ad gangen. Derimod er det helt okay, at bytte fra gang til gang, så I begge kan opleve at være i vandet med jeres barn.

DATOER FOR OPSTART:

Praktisk information om kurset:

Svømning baby


Bemærk! Vi har både tirsdags og lørdagshold.

Babyhold (max. 6-7 på hvert hold):
Haletudserne – 3-7 mdr. (begynder).
Muslingerne – 7-12 mdr. (begynder).
Søstjernerne – 5-12 mdr. (fortsætterhold – forudsætter at man har gået til babysvømning før).

Småbørnshold (max. 6-7 på hvert hold):
Krabberne – 1-2 årige.
Pingvinerne – 2-3 årige.
Krabberne/Pingvinerne fortsætter – forudsætter at man har gået til svømning før hos Børneboblen

Varighed: babyhold 25 min og småbørnshold 30 min.

Antal lektioner: 8 gange.

Pris pr. deltager: 1015 kr. (små hold og max. 6-7 på hvert hold)

Lokation:
Sankt Elisabeths Hospital
Hans Bogbinders Allé 3, indgang 17
2300 København S.

Praktisk info: Bemærk, indgang til bassinet gennem indgang 17.
Det er den afdeling af Amager Hospital, som ligger ved Sankt Annæ Kirke, og ikke på Italiensvej. Barnevogne kan stilles udenfor på græsset, dog ikke på stierne, da disse bruges til træning af sundhedscentret. Husk evt. lås.