Tør jeg kaste mig ud i det?

Den spirende tanke var startet hos mig, og jeg var begyndt at undersøge vidt og bredt. Jeg kunne vist ikke længe slå denne tanke hen. Jeg skulle til virkelig at overveje, om jeg turde kaste mig ud i det, eller om jeg skulle droppe det igen, og bare gå tilbage til mit almindelige job efter endt barsel.

Mit job var nemlig langt, fra de ideer som jeg gik og grublede med. Det var faktisk i den helt anden grøft.
Jeg er uddannet og arbejder til daglig som Aut. Veterinærsygeplejerske på Husum Dyreklinik. Hvad en veterinærsygeplejerske i princippet arbejder med, er der mange delte tanker og ideer om. Alt fra at vi kun sidder og klapper dyr en hel dag, til at vi ikke laver andet end at tømme analkirtler på Fru Jensens lille Fido.

Heldigvis er det en bred skare vores fagområde dækker over; lige fra laboratoriearbejde, til røntgenoptagelser, anæstesi, receptionist, scanninger osv. osv.

Hvorfor ønsker jeg så, at lægge dette ellers super spændende og fascinerende arbejde på hylden?
Jeg kunne mærke, at der var sket noget med mig, under min barsel. Noget som mange oplever i forbindelse med en barsel. Nemlig at de har rykket sig og tankerne, samt interessen ændre sig. Mange kan ikke sætte en finger på, hvad det præcis er, men blot at der skal ske noget andet.
Derudover kunne jeg ligeledes føle, at der skulle ske noget andet i mit liv. Noget som ville give mig endnu mere glæde i min hverdag. Det betød enormt meget for mig at kunne være der for min søn, og have tiden med ham. At der ikke bare gik hverdag i den, men sene dage og kun glimt af min søn, i takt med at hverdagen ville blive spist op af, mødetider på arbejde, hente og bringen til institution, samt putteritualer og overholdelse af disse tidspunkter. Jeg kunne se for mig, at min tid med min søn ville blive minimal, og det gjorde mig ked og jeg følte at jeg blev utilstrækkelig. Jeg havde på mit arbejde søgt om, at gå ned i tid når jeg skulle tilbage. Men da udmeldelse om at dette ikke var en mulighed kom, var det ligesom et stort slag i ansigtet.

Efter dette blomstrede tanken om mit eget endnu mere, og jeg var nu hooked på at finde ud af, hvordan jeg kunne komme i gang, og begyndte at lave udregninger mm.

Oveni alt dette, skete et sammentræf, som vækkede min interesse endnu mere! I den andelsboligforening vi bor i, havde der i mange mange år ligget en stor autodels butik, som valgte at dreje nøglen om og gå på pension. Nyheden omkring lokalerne, kom i forbindelse med afslaget på mit ønske om deltid, og måske enlig belejligt nok. For det fik mig til at gå videre med mine budgetter, kontakte undervisere, og finde ud af hvad MIT sted skal indeholde, samt tilbyde.

Jeg var stadig ikke fast besluttet på, at det var det jeg ville. Men tanken kunne ikke slippes og jeg undersøgte mere og mere, samt var til Facebook- og iværksætterkurser osv.

Hvis du ønsker, at vide om hvordan og hvorfor jeg tager skridtet, så læs med i næste blogindlæg!